Hvordan gør jeg min stue hyggelig? 5 gode råd til at skabe husets hyggeligste rum

Når man skal indrette sit hjem, så vil man for det meste gerne gøre det så personligt og hyggeligt som muligt. Der er særligt et rum i boligen, hvor man kan give den gas med personlighed og hygge, og det er selvfølgelig stuen. Stuen er nemlig et rum, der ikke direkte har nogen praktiske funktioner - det er mest af alt bare et rum, hvor man skal slappe af og hygge sig. Så hvis du leder efter inspiration til, hvordan du indretter hjemmets hyggeligste rum, så får du 5 gode råd herunder.

Den perfekte sofa

Et møbel, som er i stort set alle stue, er selvfølgelig sofaen, og derfor bør man også lige bruge lidt ekstra energi på at finde en sofa, som passer perfekt ind i den stemning, man prøver at skabe i stuen.

Overvej først og fremmest hvilken størrelse den skal have. Det kommer nemlig både lidt an på, hvor meget plads du har i stuen, og hvor stor en sofa du gerne vil have. Hvis I er mange i boligen, giver det eksempelvis god mening, at I også prioriterer en dejlig, stor sofa, hvor der er plads til en masse mennesker og hyggelige filmaftener.

Derudover giver det også mening at tænke over, hvordan sofaen skal se ud, og især hvilken farve den skal have. Der er nemlig ret stort forskel på at have en sofa, der er helt klassisk og mørke og ikke rigtig skiller sig så meget ud, og på at have en sofa, der er polstret med et skørt og farvestrålende mønster. Så tænk over hvilken stemning du gerne vil skabe i stuen og vælg den perfekte sofa ud fra det.

En flot bogreol

De fleste har også et par bøger, som de gerne vil have stående fremme i deres stue. Både fordi det typisk er i stuen, at man læser bøger og har dem opbevaret, og fordi det også ser ret fedt ud at have nogle bøger stående. Bøger kan nemlig sige noget om, hvad man går op i og synes er spændende at dykke ned i. Så der skal altså også være en form for opbevaring til disse bøger.

Typen af bogopbevaring vil selvfølgelig afhænge af, hvor mange bøger du ejer. Hvis du for eksempel ikke har så mange bøger og måske heller ikke har vildt meget plads i stuen, så vil det være smart med nogle hjørnehylder, som desuden er ret dekorative.

Hvis du på den anden sider har lidt flere bøger end gennemsnittet, så kan du sagtens få fat i en stor bogreol - her kan du så selv vælge, om alle hylderne i reolen skal fyldes med bøger, eller om du også vil have nogle dekorative ting som vaser eller skulpturer stående på nogle af hylderne. 

Små, dekorative borde

De fleste stuer er også ret store, og derfor vil man også kunne lave flere små afdelinger. For eksempel kan det ovre ved bogreolen være en lille lænestol og et lille sidebord, så det bliver en slags læseafdeling. På samme måde er der jo også sofaområdet, hvor man også vil have et flot sofabord stående. 

Generelt vil små, dekorative sideborde give noget særligt til stuen, fordi det på en eller anden måde virker mere hjemligt og stemningsfuldt, hvis der er en masse små detaljer, som desuden også deler stuen lidt op i forskellige afdelinger. Og med lige præcis sideborde giver det god mening at tage på en lille genbrugstur og finde nogle unikke borde, som kan give et ekstra pift til den hyggelige stue.

Fede plakater og billeder på væggene

Noget, som er blevet meget populært i stuer rundt omkring i landet i løbet af de sidste par år, er plakatvægge. En plakatvæg er nemlig en ret simpel måde at få noget personlighed og stil ind i stuen på, fordi man netop kan sammensætte væggen præcis, som man har lyst til.

Du kan selv vælge, hvordan rammerne skal placeres og ikke mindst, hvilke plakater der skal ind i rammerne. Her er det jo så særligt motiverne på plakaterne, som kan være med til at afsløre noget om, hvordan du er, og hvad du synes er fedt. Hvis du eksempelvis har nogle livsmottoer, kan det sige noget om din tilgang til livet, og hvis du har nogle musikere indrammet, kan det fortælle noget om din musiksmag. Så der er mange veje, man kan gå med denne plakatvæg.

Levende lys og lamper

Noget i stuen, som særligt kan skabe en hyggelig og hjemlig stemning, er belysningen, så derfor kan du lige bruge lidt ekstra tid på at vælge nogle flotte lamper og andre former for lys til stuen. 

Angående lamper har du nok brug for flere forskellige i din stue. Der skal være en loftslampe, som kan lyse hele stuen op. Så vil det også give mening at have en lampe i det område, hvor du typisk sidder og læser, arbejder eller løser krydsogtværs. Ellers kan det også være hyggeligt med små lamper hist og pist, så man i hvert fald altid kan få lidt lys i det område, man nu er i.

Levende lys er selvfølgelig også et must, hvis man gerne vil skabe en hyggelig atmosfære i stuen. Så det er med at få købt en masse forskellige lys - og her kan man næsten ikke få for mange. De lys kan stå på nogle af de små, dekorative sideborde, der blev nævnt tidligere. Så hænger det hele rigtig godt sammen.

Menu
Top