Stuen er et af hjemmets vigtigste rum, fordi man bruger meget af sin fritid der. Man kan sidde og slappe af til en god film i fjernsynet, man kan læse en bog, man kan spille brætspil med familien og meget mere inde i stuen.
Derfor kan man også med fordel gøre lidt ekstra ud af indretningen i stuen, da man netop kommer til at bruge meget tid i lige netop det rum. Så hvis det virker lidt uoverskueligt at gå i gang med indretningen af så stort og vigtigt et rum, så få herunder 5 gode ideer til, hvordan man kan indrette en hyggelig stue.
Flot belysning
Da stuen typisk er et af husets største rum, kan man med fordel starte ud med at kigge på belysning - der skal nemlig en del til for at lyse så stort et rum op. Der skal typisk både loftslamper, gulvlamper og måske også væglamper til, hvis man gerne vil have mulighed for at lyse alle små hjørner af stuen op.
Hvis man kigger på loftslamper, kan man eksempelvis overveje de smarte pendler lamper, der ikke bare give flot lys til stuen, men som faktisk også fungere som en flot og unik indretningsting i sig selv - altså noget, der både er praktisk og pænt at se på.
Af andre typer belysning kan man måske også have brug for andre lamper, som kan belyse de lidt mindre områder. Hvis man eksempelvis har en lille lænestol i et hjørne, som man vil bruge til at læse i, vil det eksempelvis også være meget fint med en lampe der, der kan lyse lidt ekstra op.
Drømmesofaen
Noget, som er ret vigtigt i stuen, og som nærmest er med til at forme rummet, er sofaen. Sofaen betragtes af mange som det vigtigste møbel i stuen, fordi den bruges til så mange forskellige ting. Man kan ligge og slappe af på den efter en lang arbejdsdag, man kan se film i den om aftenen, man kan sidde i den og spille spil med hele familien og meget mere. Derfor skal man også finde den rette sofa.
Drømmesofaen er en sofa, hvor der er plads til alle de mennesker, man gerne vil have plads til. Det er i hvert fald godt, hvis den som minimum har plads til dem, der bor i huset. Derudover er det også lidt ekstra sejt, hvis man kan finde en sofa i en unik farve eller et unikt materiale, da det giver lidt mere kant i indretningen. Men man kan selvfølgelig sagtens gå med en simpel og minimalistisk sofa, hvis man er mere til den stil.
Hjørnehylder, reoler og lignende opbevaring
I en stue vil de fleste typisk også bruge en del af pladsen til opbevaring af forskellige ting. Rundt om fjernsynet er der eksempelvis nogen, der vælger at have lidt plads til dvd'er eller cd'er. Men ellers er den mest populære form for opbevaring nok at have nogle bogreoler stående - til netop bøger.
Selvom man ikke læser så meget, er det alligevel de fleste, der har nogle bøger til at stå i hjemmet. Bøger kan nemlig give noget sjæl til hjemmet, da typen af bøger, man læser, også ofte kan sige lidt om, hvem man er.
For at give lidt ekstra kan i forhold til hvilken slags reoler man vælger, kan man også prøve at skifte de firkantede og rektangulære reoler ud med nogle fine hjørnehylder. Med hjørnehylder kan man nemlig udnytte rummet på en unik måde - og så ser det bare rigtig smart ud i stort set alle stuer.
Smukke udsmykninger på væggene
For at give yderligere personlighed og stil til stuen vil de fleste nok også vælge at hænge nogle ting oppe på væggene. Der findes vægtæpper og skulpturer, men det, som er klart mest populært at udsmykke sine vægge med, er plakater og billeder.
Med plakater kan man nemlig på en helt simpel måde vise meget om, hvem man er - nemlig ud fra motiverne på plakaterne. Bare det at man selv kan lide plakaten og det, der er på den, vidner nemlig lidt om ens smag og dermed også en lille bid af ens personlighed.
Der er også dem, der vælger at hænge personlige billeder op i stuen - eksempelvis af sine børn eller andre familiemedlemmer. Det er i hvert fald en meget direkte måde at give sjæl til hjemmet, da væggene indeholder familiens historie.
Lækre gulvtæpper
En sidste detalje, som kan være med til at gøre stuen fuldendt, er at indrette med nogle gulvtæpper. Det er måske ikke alle, der er til gulvtæpper, men som foretrækker det rå gulv, men hvis man godt kan lide de små detaljer i hjemmet, så vil et gulvtæppe sikkert også være sagen. Så kan man selv finde ud af, om det skal være et stort gulvtæppe, som fylder meget i stuen, eller om der skal være flere små gulvtæpper rundt omkring. Uanset hvad er det i hvert fald den slags små detaljer, der kan være med til at skabe en hyggeligere stemning i stuen.